GymSprog i foretræde for Undervisningsudvalget

31. maj 2018

Tirsdag d. 29/5 var foreningerne bag GymSprog inviteret til foretræde for undervisningsudvalget i Folketinget.

Vi fremlagde fem konkrete forslag til ændringer i reformen 2017:

1. Støtte til at der kan oprettes små sproghold
2. Grundforløbet skal indeholde 2. fremmedsprog
3. Studieretninger med sprog i kombination med samfundsfag, økonomi og naturvidenskabelige fag, ikke kun 3-sproglige
4. Anerkendelse af sprog i grundskolen, give kvalitetsløft...
5. Invitation af gymnasie- og grundskolelærere til bestyrelsen i det nye Sprogcenter

Der var stor lydhørhed og interesserede spørgsmål!

Herunder kan I læse den tekst, som GymSprog har sendt til Undervisningsministeren og udvalget den 4. juni:

Noter fra GymSprogs foretræde for undervisningsudvalget, den 29. maj 2018
(GymSprog er de faglige foreninger for sprogene under GL)

Hvorfor er det attraktivt at kunne sprog?

·        Sprog er med til at styrke elevernes internationale kompetencer – med til at skabe globale medborgere. Den nye Pisaundersøgelse baserer sig blandt andet på Michael Byrams forskning, som fremhæver netop sprogforståelse som væsentlig for at styrke de internationale kompetencer.

·        Ifølge DI’s undersøgelser er der behov for sprogkompetencer som dobbeltkompetence i forbindelse med mange nuværende og fremtidige job.

·        Vi taber global indflydelse diplomatisk, økonomisk og kulturelt, fordi vi mangler kendskab til sprog og kultur, der er nødvendige for, at Danmark kan klare sig bedst muligt og for, at den enkelte kan begå sig.

 

Konkrete forslag

1. Sikre den sproglige mangfoldighed i hele landet

Der er behov for at sikre at hold oprettes - både i de mindre sprog og ift. opgradering i fortsættersprogene fra B til A niveau. Det er politisk besluttet, hvilke sprog vi skal satse på. I Gymsprog forholder vi os til, hvordan disse intentioner kan føres ud i livet, så den vedtagne sproglige mangfoldighed sikres. Vi foreslår, at det via et sprogtaxameter eller en tilskudsordning, som skolerne kan søge, sikres at mangfoldigheden eksisterer. Det gælder også oprettelse af sproghold på HF og EUX, hvor der ikke er krav om 2. Fremmedsprog og på VUC hvor sproghold pga brugerbetalingen ikke oprettes.

2. Fjerne barrierer, så alle har mulighed for at vælge 2. fremmedsprog på A-niveau

Som nogle studieretninger er opbygget, er det svært at få plads i skemaet til sprog på A-niveau. Vi foreslår, at det sikres, at alle elever har plads til at vælge sprog på A- niveau uanset, hvilken studieretning de vælger - både begynder A og opgradering af fortsættersprogene fra B til A.

3. Sprog i grundforløbet

Alle eleverne skal have mulighed for at møde de 2.fremmedsprog, der findes på det konkrete gymnasium fra starten af 1.g, i grundforløbet. Det er vigtigt for at skabe kontinuitet for fortsættersprogene, og det er vigtigt, at der i grundforløbet er mulighed for at vise, hvilke sprog gymnasiet kan tilbyde, og hvordan undervisningen i 2.fremmedsprog foregår på gymnasiet.

Gymnasierne bør altså forpligtes til at udbyde moduler i 2.fremmedsprog i grundforløbet, evt.i kombination med særlige sprogdage o.lign.

4. Sprog skal kunne kombineres med fag, der giver mening i forhold til at træne elevers dobbeltkompetence

Der skal løsnes op for strukturelle bindinger, så der er mulighed for at fremmedsprog indgår i flere studieretninger, både de sproglige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, økonomiske og kunstneriske.

5. Repræsentation i det nationale sprogcenter

Vi anerkender Den nationale sprogstrategis mål for kvalitetsløft. Vi er dog bekymret for manglende fokus på gymnasieskolen i sprogstrategien. Endvidere ligger der et vigtigt arbejde i at styrke kvalitet og status i sprogundervisningen i folkeskolen, da det ville have en positiv indvirkning på sprog i gymnasieskolen. Vi foreslår derfor, at der kommer en repræsentant fra folkeskole, fra gymnasieskolen og fra de faglige foreninger i bestyrelsen eller som fast tilknyttet medarbejder i Det internationale center for fremmedsprog.

 

Uddybende kommentarer til sprogfagenes mulighed for at samarbejde med andre fag i forskellige studieretninger

Det er vores klare opfattelse, at den supersproglige studieretning ikke virker efter intentionerne. Eleverne foretrækker sprog i kombination med ikke-sproglige fag. Den giver heller ikke så meget mening for de ikke-europæiske sprog, da den ofte kombineres med latin. Derfor skal der både sikres en positiv italesættelse af det at vælge og være god til sprog samtidig med, at sprogene får mulighed for at indgå nye samarbejder med ikke-sproglige fag.

Sprog kan give mening i kombination med fag inden for stort set alle hovedgrene af studieretningerne. Vi kan forestille os følgende muligheder:

Sprog og biologi: Der er en ganske pæn fødevareeksport til de lande vi repræsenterer, og desuden forudser man store eksportmuligheder for rensning og effektivisering af drikkevandsressourcer, hvor Danmark har en del ekspertise.

Sprog og naturvidenskab: Der er en stor eksport af vindmøller og anden alternativ energi til udlandet. Sprog- kundskaber og kendskab til andre landes kultur er en stor fordel, når der skal samarbejdes mellem Danmark og udlandet, det gælder f.eks. kemiingeniører. Dansk Industri har i forbindelse med sprogstrategiens høringer påpeget, at der er brug for dobbelt-fagskandidater, her f.eks. folk, der kan både sprog og et naturvidenskabeligt fag. Hvis man kigger på handelsforholdet mellem Danmark og udlandet, er mange lande interesseret i farmaceutiske produkter, energiteknologi og teknologi inden for vandområdet. Der er således brug for folk, der kan kombinere sprog med enten biologi, bioteknologi, fysik, kemi og geografi.

Sprog og samfundsfag: Samfundsfag er en stor styrke for alle sprog, idet man her kan gå i dybden med et bestemt lands indenrigspolitik, kulturelle forhold og udenrigspolitik, herunder samhandel med Danmark. Dette er områder, som har en sproglig sværhedsgrad, der i hvert fald i visse 2. fremmedsprog overstiger det sproglige niveau, som eleverne kan læse tekster på. En fælles faglig referenceramme med samfundsfag er derfor en stor fordel.

Gymsprog står gerne til rådighed for uddybning af de konkrete forslag samt de enkelte sprogs muligheder i forhold til ovenstående fagkombinationer.

 

Fransklærerforeningen - Christine Léturgie

Italiensklærerforeningen - Pia Zinn Ohrt

Kinesisklærerforeningen - Sidsel R. Magnussen

Russisklærerforeningen - Frank Østergaard

Spansklærerforeningen - Irma Kobæk

Tysklærerforeningen stx og HF - Lise Høyer

Handelsskolernes Tysklærerforening - Lene Porsborg

Følgende foreninger blev ligeledes repræsenteret af GymSprog ved foretrædet

Arabisklærerforeningen

Klassikerforeningen

Engelsklærerforeningen STX og HF

Engelsklærerforeningen HHX

Japansklærerforeningen