Læs bestyrelsens seneste henvendelse til folketingets børne- og undervisningsordførere
26. maj 2021
Til Børne- og Undervisningsudvalget,
Hvilke sprog har vi brug for?
Debatten om sprogfagene i folkeskolen og gymnasiet rører på sig. Danmark som et lille sprogområde med næsten 6 mio. indbyggere har i fremtiden brug for sprog – mange sprog. Engelsk er ikke nok, det er der langt hen ad vejen enighed om. Men hvad så derfra?
Almen dannelse
Grundene til at lære sprog ud fra et alment dannende perspektiv er mange. Det er vigtigt at kende Danmarks og Europas historie. Hvor kommer vores sprog fra? Både germanske og romanske sprog via latin er helt grundlæggende byggesten i det danske sprog. Hvor kommer vores videnskab, litteratur, kunst, musik, arkitektur, mad- og landbrugskultur fra? Dette kan kun belyses ud fra et bredt udvalg af fremmedsprog i uddannelsessystemet – tysk, fransk, spansk – og gerne flere.
Danske børn og unge lever i en globaliseret verden. Dermed er det væsentligt at stifte bekendtskab med andre kulturer. Hvad er den kulturelle, politiske og sociale baggrund for at andre handler og prioriterer, som de gør? Dette belyses ud fra en faglig synsvinkel i et fremmedsprog, som dermed er med til at udvide den enkeltes horisonter og indsigter i andre kulturmønstre. Her kan spansk som et af verdens allerstørste sprog bidrage afgørende.
Handel og eksport
Handelsperspektivet er vigtigt for sprog. Tysk, fransk og spansk er alle tre vigtige for at fastholde vores eksportområder – og ikke mindst for at udvikle dem. EU har f.eks. netop indgået en handelsaftale med Mercosur med store perspektiver for afsætning af danske produkter. Det spansktalende Latinamerika udgør med sin hastigt voksende middelklasse i meget høj grad et stort afsætningsområde i fremtiden. Danmark har netop virksomheder og knowhow på områder, hvor Latinamerika i mange årtier frem vil have en stor efterspørgsel – grøn energi, sundhed, fødevarer, landbrug, design – for blot at nævne nogle.
Ud fra et eksportsynspunkt er det dermed i høj grad væsentligt også at tænke ud over Europas grænser. Vi er et lille land med et stort eksportpotentiale, som vi bør forfølge – også i vores sprogstrategi. Spansk er her et væsentligt sprog.
Fortsættersprog
Samhandel med resten af verden kræver et stort og dybt indblik i sproget og kulturen i eksportområderne – det er der generelt enighed om. Derfor ser vi også meget gode muligheder i at udbyde spansk som fortsættersprog, hvilket gymnasiet nu er forberedt til. Men kun ganske få folkeskoler udbyder spansk i dag i Danmark.
Kommunerne bør derfor forpligtes til at lave brede sprogstrategier. Skolerne kunne eksempelvis forpligtes til at udbyde et 3-årigt valgfag i et tredje fremmedsprog fra 7. klasse – gerne i lokale
samarbejder. Vi ved, at der er interesse for dette blandt elever, forældre og skoler – det eneste, der mangler er handling.
Begyndersprog
Begyndersprog er fortsat et yderst relevant tilbud på ungdomsuddannelserne. Et begyndersprog varer altid tre år og med en stejl læringskurve i gymnasiet opnår eleverne en brugbar samtalefærdighed og en væsentlig kulturel indsigt. Til sammenligning tilbydes sprog på såvel begynder-, fortsætter- og indfødt niveau på lige fod og alle i to år i det verdensomspændende IB skolesystem. Det grundlæggende argument i IB-systemet er at ruste eleverne til et internationalt udsyn med sproglige kompetencer og kulturel indsigt.
Flere valgmuligheder i forhold til sprog gennem grundskole og ungdomsuddannelse i Danmark vil samtidigt også bidrage til at vende en nuværende pligtsituation til et mere aktivt, personligt valg, hvilket kun kan forbedre motivationen for sprog hos den enkelte. Motivation i sprogvalget skaber vi ikke ved at begrænse udvalget af sprog endnu mere - men ved at give sprog en større prioritet i uddannelsessystemet.
Handling er påkrævet
Sprogsituationen i Danmark er kritisk. Hvis vi om 10, 20, 50 og 100 år som nation skal stå som en væsentlig aktør i verdenssamfundet, så skal vi opprioritere sprog nu.
Derfor er det bekymrende at folketinget udsætter en nødvendig opfølgning på sprogstrategien. En prioritering af sprogene koster noget økonomisk og kræver en udvikling af uddannelsessektoren. Det vil vi opfordre uddannelsesordførerne til at sætte i værk.
Med venlig hilsen
På vegne af Spansklærerforeningen
Forkvinde Tina Lynge tl@egaa-gym.dk og Næstforkvinde Rikke Gade rj@grenaa-gym.dk