Ny frist for ansøgninger til forsøget med spansk i folkeskolen - opsamling og tips fra forsøgets 1. år!
Kære medlemmer,
Som I ved, står spanskfaget i en ny situation efter 2017 reformen. Med reformen er adgangen til at oprette studieretninger med begyndersprog begrænset, og samtidig er der åbnet mulighed for, at spansk fra 2020 kan udbydes som fortsættersprog i gymnasiet.
Undervisningsministeriet har derfor sat et forsøg med 3-årigt spansk som valgfag i udskolingen i folkeskolen i gang. Forsøget blev meldt ud i maj 2017 med to ugers frist, som siden blev forlænget til skoleårets afslutning. Med så kort en frist nåede kun en håndfuld skoler at melde sig til forløbet. Fristen for ansøgninger om deltagelse i forsøget i skoleåret 18/19 er også kort: torsdag d. 22. marts. Det er afgørende, at flere skoler melder sig, eftersom det ellers kan fortolkes som manglende interesse for forsøget. Så vi har travlt!
I det følgende vil vi samle op på de erfaringer, der er allerede er gjort og forhåbentligt inspirere til, at I lokalt kan starte et arbejde for at fremme spansk i folkeskolen. I LIBRERÌA her på hjemmesiden under nøgleordet 'Kamp for spansk' finder I ansøgningskema og følgebrev til forsøget samt en invation og en PP, som er blevet brugt til et informationsmøde for lokale grundskoleledere på et gymnasium i Århus.
Erfaringer fra Roskilde:
- Samarbejde mellem to folkeskoler om alle valgfag i udskolingen, hvilket giver større variation i udbud og mulighed for at arbejde med eksterne samarbejdspartnere. Samarbejdet betyder, at valgfag ligger fast tirsdage fra 12-15. Eleverne kommer til at kende hinanden på tværs og har dermed et større netværk, når de starter på ungdomsuddannelserne.
- De to skoler betaler i fællesskab løn til lærer fra Roskilde Katedralskole, og undervisningen finder sted på gymnasiet. Vigtig at gymnasiets ledelse bakker op om ordningen – her kan man argumentere ud fra et brobygnings- og rekrutteringsperspektiv. Det anbefales at undervisningen indtænkes i lærernes årsnorm.
- På holdet er der 14 elever fra to skolers 7. klasser i det 3-årige forsøg og 8 elever fra de to skolers 1-årigt valgfag – i alt 22 elever. Eleverne er ret engagerede, da der er tale om et aktivt tilvalg – alligevel bør der aftales regler for fraværsregistrering med folkeskolerne. Undervisningsmaterialet er de kendte begynderbøgers første kapitler, rollespil, gloselege, bingospil og materiale fra http://www.piranaforlag.dk/en/Produkter/Fransk%20og%20spansk.aspx. Forlaget Alinea arbejder også på at udgive materiale til spansk på grundskoleniveau.
- Det giver didaktiske udfordringer at have undervisningen samlet i én blok fra 12-15, men er nødvendigt, fordi lærerens skema skal tilpasses grundskolernes skema for valgfag. Det anbefales, at flere gymnasielærere tilknyttes ordningen, så man kan vikariere for hinanden ved sygdom, kurser etc.
- Valgfagene ligger fra august-januar, hvilket giver en udfordring med sproglige valgfags timeramme på 90 timer pr. år, hvor andre valgfags timeramme er 60 timer. Det løses på de to skoler ved at eleverne inddrager deres understøttende undervisning til at arbejde med sproget. Ordningen er sårbar over for aflysninger, så det vil være bedst, hvis undervisningen kan ligge aug-maj.
- Forældre er optagede af, om eleverne vil kunne vælge spansk som fortsættersprog i gymnasiet – gymnasiet kan ikke udstede garantier for oprettelse af hold, da det afhænger af ansøgere, men kan forpligte sig på at udbyde fortsætterspansk.
Erfaringer fra Greve Gymnasium
- Gymnasielærer underviser et flerårigt hold på 28 elever på privatskolen 2 timer ugentligt fra aug-maj.
- Gymnasielærer underviser 1-årigt hold på gymnasiet 2 timer ugentligt fra aug-maj. Eleverne kommer fra forskellige folkeskoler. Filosofien er ’det lange træk’ - det gælder om at skabe interesse for faget blandt elever og grundskoler med henblik på at få flere folkeskoler engageret i at tilbyde spansk.
- Undervisningsmateriale fra begynderbøger, nettet, rollespil og lege.
- Sårbart for aflysninger, projektuger osv. à svingende fremmøde (især på holdet hvor eleverne kommer fra forskellige skoler), som man må leve med.
- Det afgørende for at eleverne kan få fortsætterspansk i gymnasiet er, at de har modtaget spanskundervisning svarende til 240 timer eller på anden vis har opnået tilsvarende sprogligt niveau f.eks. via udvekslingsophold eller spansktalende forældre.
Erfaringer fra møde med lokale skoleledere i Århus Nord
Rønde, Risskov og Egå Gymnasier indledte i efteråret 2017 et samarbejde om at oplyse lokale folkeskoler om forsøget med 3-årigt spansk i folkeskolen. Vi udsendte en invitation til vores kontaktskoler til et informationsmøde, hvor vi præsenterede forsøget og diskuterede mulighederne for at oprette forsøget i vores lokalområde. Vores invitation og vores PP er vedhæftet – I er velkomne til at redigere og bruge materialet, hvis I har mod på at gå i gang lokalt.
Skolelederne pegede på 3 vigtige problemstillinger ift. at oprette et 3-årigt valgfag i spansk:
- Eleverne skal forpligte sig på et bogligt valgfag i 3 år i stedet - vel at mærke i konkurrence med 1-årige praktiske og kreative fag. Vores svar var, at vi har gode erfaringer med at lave levende og elevaktiverende undervisning.
- Folkeskolerne har ikke lærere til faget. De er nødt til at trække på gymnasiets lærere, og her kan lønnen være en udfordring. Omvendt giver en aftale med et gymnasium en vigtig sikkerhed for, at valgfagseleverne har en lærer i alle 3 år og ikke skal udsættes for skiftende vikarer. Denne driftssikkerhed er afgørende for folkeskolerne, men er også vigtig for gymnasierne ift. at sikre de kommende fortsætterelevers sikre faglige niveau.
- I områder uden for de større byer er der praktiske udfordringer (tid og omkostninger) med elevernes transport til gymnasiet. Det er lettest, hvis folkeskoleeleverne kan cykle eller tage en kortere bustur.
National sprogstrategi
Kort efter mødet kom regeringens sprogstrategi og selvom den, set med de sproglige fags faglige foreningers øjne, er alt for løst og uforpligtende formuleret, kan man måske bruge nedenstående formulering til at bringe kommuner, lokale folkeskoler og gymnasier sammen om en sprogstrategi.
”Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier, der angiver, hvordan der arbejdes med at styrke fremmedsprogene på de enkelte skoler og institutioner”.
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2017/100-millioner-kroner-til-ny-sprogindsats
Praktisk information
- Kommuner og skoler, der ønsker at deltage i forsøget, kan henvende sig til sabine.gadeberg.larsen@stukuvm.dk for mere information og tilmelding.
Forudsætningen for at deltage i forsøget er, at kommunen og skolen forpligter sig til at udbyde spansk som 3-årigt valgfag i 7.-9. klasse og at deltage i erfaringsopsamling på forsøget.
- Skoler, der ønsker at deltage i forsøget og udbyde spansk som 3-årigt valgfag fra 2017, får mulighed for at deltage i en årlig temadag, der byder på faglig inspiration og mulighed for videndeling og networking blandt de lærere, som underviser i spansk.
Omtale af forsøget
https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/maj/170509-spansk-styrkes-i-folkeskolen
Fælles Mål for valgfaget
Læseplan for valgfaget
Fra Spansklærerforeningens side vil vi opfordre til, at I deler alle gode idéer og tiltag til at oprette spansk i folkeskolen på foreningens hjemmeside.
Til sidst vil vi ønske jer en rigtig god jul og et godt nytår! Y por cierto, husk linjerne fra Antonio Machados ’Proverbios y cantares’:
Caminante, no hay camino,
se hace camino al andar.
Bedste hilsner,
Spansklærerforeningens bestyrelse
Irma Kobæk, Niels Leifer, Rene Quottrup, Heidi Kummerfeldt, Lise Skovmand, Rikke Gade, Helene Caprani og Tina Lynge.