Kommunikativ interkulturel kompetence i fransk- spansk- og italienskundervisningen

Kursets formål er give de romanske sproglærere indsigt i og værktøjer til at arbejde med interkulturel kompetence i sprogundervisningens kernediscipliner.

Fransklærerforeningen laver kurset i samarbejde med Spansklærerforeningen og
Italiensklærerforeningen.

Kurset vil bestå af:
1. Forskningsbaseret oplæg om interkulturel kompetence og kulturforståelse
Herunder en diskussion af det beskrivende kulturbegrebs relevans samt anvisninger på
anvendelse af det komplekse kulturbegreb

2. Opbygning af elevernes fremmedsproglige kommunikation og mestring af interkulturel
kompetencer i praksis
* Forslag til læsning med interkulturelle briller og dybere forståelse af
fremmedsproglige tekster
* Indlæring af sproglige udtryk i tilknytning til interkulturelle aspekter
* Forslag til øvelser igennem mundtlig kommunikation med fokus på dialog-,
argumentations- og konversationsbaseret sprogbrug
* Forslag til øvelser igennem skriftlig og mundtlig kommunikation på tværs af
landegrænser med fokus på kulturel og interkulturel forståelse.
* Udvekslingsrejsers potentiale mht. interkulturel kompetence
Vi vil i de tre sprogfag vise forskellige sproglige dramaøvelser, argumentationsøvelser,
kommunikationsspil og kommunikationsøvelser, som styrker elevens aktive sprog, deres
viden om interkulturelle aspekter og dermed i sidste ende deres personlige optræden i
interkulturelle sammenhænge.

Chat og videoconferencing vil desuden blive anvendt for at bringe de fremmede kulturer
ind i klasseværelset.

Kommunikationen vil være kontekst- og situationsbestemt og vil medvirke til, at de
danske og de franske/ spanske / italienske elever gennem gensidig nysgerrighed ikke kun
opnår undren men forståelse for hinandens forskelle og ligheder.

Målgruppe: 
Fransklærere, spansklærere og italiensklærere fra STX, HHX og VUC

Tid og sted:
Tirsdag d. 29 januar 2019, 09.00 – 16.00 i Aalborg
Torsdag d. 31 januar 2019, 09.00 – 16.00 i Odense
Mandag d. 4. februar 2019 09.00 – 16.00 i Aarhus
Onsdag d.6. februar 2019, 09.00 – 16.00 i København

Pris: 1500 kr.

Tilmelding:
Senest 11. januar 2019 til Ulla Pedersen på ulla.pedersen@skolekom.dk tlf. 29 868143
Ved tilmeldingen oplyses navn, ansættelsessted, skolens adresse og ean-nummer.

Education - This is a contributing Drupal Theme
Design by WeebPal.