Årskursus 2026: El populismo - ¿adónde vamos?
Sted: Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart.
Torsdag 26. november
9.30-10.00 Ankomst, kaffe, te og morgenmad
10.00-10.10 Velkomst ved Kristina Knappe, forperson for Spansklærerforeningen
10.10-11.30 Oplæg ved George Wink på spansk om politisk højredrejning i Latinamerika
Der er fokus på populisme og højredrejning i spansk og latinamerikansk politik. Vi ser bl.a. på regionens magtfulde tradition for at yde modstand mod ”modernisering” for at bevare de koloniale strukturer som medfører privilegier for de få, og hvordan det i dag spiller sammen med et større internationalt netværk med fokus på ”befrielsen” af ”Iberosfera”.
11.30-12.15 Frokost
12.15-13.00 Pause: Besøg hos forlag, indtjekning.
13.00-14.00 Oplæg ved Jan Gustafsson
Diskussionen vil tage udgangspunkt i reggaeton (reguetón) som genre og de diskussioner der har været omkring genrens forhold til især køn og seksualitet. Vi ser på Bad Bunny (Benito Antonio Martínez Ocasio), en af genrens allerstørste stjerner, som er blevet kendt for at gå op mod nogle af genrens tendenser. Hans hit ”Yo perreo sola” vender op og ned på nogle af genrens traditionelle kønsforestillinger via en god del ironi og humor, men også med et alvorligt budskab om at respektere kvindens rettigheder. Videoen refererer også til #niunamenos og kønsvold i Latinamerika. Afslutningsvis vil der blive kastet et blik på BBs optræden på Super Bowl i år, både dens indhold og dens symbolske og politiske betydning.
14.00-14.30 Pause: Besøg hos forlag, eftermiddagskaffe.
14.30-15.30 Oplæg ved fagkonsulent Tine Brandt
15.30-17.00 Generalforsamling
18.30 Velkomstdrink. Middag kl. 19. Musik fra kl. 21.00. Bar for egen regning.
21:00 Musik: Lasse G med liveorkester
Fredag 27. november
7.00-8.30 Morgenmad + udtjekning
8.30-12.15 Workshops med fagdidaktisk indhold.
Alle workshops afvikles 3 gange á 45 min. Alle deltagere kan således deltage i alle tre workshops, inkl. den sidste og fjerde workshop, som bliver en fælles workshop for alle med karakter af videndeling. Fordeling og rækkefølge varetages af bestyrelsen.
8.30-9.15: 1. runde: Alle deltagere
9.30-10.15: 2. runde: Alle deltagere
10.30-11.15: 3. runde: Alle deltagere
11.30-12.15: 4. runde: Alle deltagere
Workshop A: Helene Caprani, forfatter til La guerra civil española, la dictadura franquista y la memoria histórica: At undervise i den Spanske Borgerkrig og Francos diktatur
Spaniernes forhold til fortiden fylder meget i den offentlige debat i disse år, og begge politiske fløje bruger retorik og symboler, der stammer fra tiden med borgerkrig og diktatur. Fortiden er med til at forklare, hvorfor spansk politik er så polariseret – og spændende! Men det kan være svært at engagere eleverne i et kompliceret emne, der kræver viden om både historie og politik. I denne workshop får du et overblik over emnet og dets udfordringer, samt tips og tricks til at skrue et fængende forløb sammen, der kombinerer fortid og nutid.
Workshop B: Stine Kure, gymmnasielærer på Det frie Gymnasium, Frederiksberg Gymnasium og Mediegymnasiet: Chunks – en vej til kommunikativ kompetence i spanskundervisningen
Workshoppens formål er at vise, hvordan en chunksbaseret tilgang kan styrke elevernes mundtlige kompetencer i spansk. Chunks er faste sproglige helheder, som giver eleverne et funktionelt repertoire til autentisk kommunikation. Forløbet er praksisnært med konkrete øvelser, der kan bruges direkte i undervisningen. Deltagerne afprøver aktiviteter og får materialer og idéer
Workshop C: Jette Bech Mortensen, Charlotte Uldal og Lene Kirk-Sørensen: Largo pétalo de mar – de la guerra civil española a la dictadura de Chile
I denne workshop vil vi præsentere vores didaktiserede udgave af Isabel Allendes roman Largo pétalo de mar – på dansk Håbets rejsende. Largo pétalo de mar er en familie- og kærlighedskrønike, der foregår over flere årtier, og som handler om håb, eksil og drømmen om at finde et nyt hjemland. Romanen begynder under Den spanske borgerkrig, hvor hovedpersonerne må flygte via Frankrig til Chile med Pablo Nerudas skib Winnipeg. I Chile gentager mareridtet sig, da de oplever Pinochets militærkup i 1973 og det efterfølgende diktatur.
I workshoppen vil vi komme med bud på, hvordan man kan arbejde med romanen – enten i sin helhed eller med dele af den. Vi vil også komme ind på, hvordan romanen kan bruges i tematiske forløb.
Workshop D: Spansklærerforeningens bestyrelse
Vi har på forhånd fordelt jer i 8-mandsgrupper. Fordelingsprincipper er at ingen fra samme skole sidder i samme gruppe. Vi opfordrer dig til at tage dit favoritforløb med dig til kurset. Bestyrelsen holder tiden for jer, så I hver får cirka 5 minutter til at fortælle om jeres eget forløb i gruppen. Vi opfordrer jer efterfølgende til at lægge alle jeres favoritforløb ind i Librería på Spansklærerforeningens hjemmeside.
12:30-13:15 Frokost
13:30-15:00 Oplæg ved Erik Jensen, journalist på Politiken.
Mens Spanien overraskende for mange under Pedro Sanchez har overtaget det uofficielle, moralske lederskab af Europa fra Tyskland, er en skræmmende udvikling i retning af det yderste højre i gang på den iberiske hjemmebane. Ligesom i mange andre vesteuropæiske lande vokser også den nationalkonservative højrefløj i Spanien, repræsenteret af VOX.
Det skræmmende for det trods alt stadig unge spanske demokrati er, at det især er de unge, der lokkes af og strømmer mod VOX. Særligt de unge mænd er begejstrede – 40 procent af dem vil ifølge meningsmålinger stemme på VOX ved valget næste år.
Hvad sker der for ungdommen i et af de europæiske lande, hvor indvandrerdebatten har fyldt mindst? Og er en ny uforsonlighed på vej i Spanien, der på mange måder stadig lever i de lange politiske skygger af borgerkrigen og Francos diktatur? Det indkredser Politikens tidligere korrespondent, journalist og forfatter Erik Jensen.
15:00-15.30 Evaluering og afslutning
Nyt fra forlagene
Forlagsrepræsentanter og fagbogsforfattere præsenterer deres nyeste udgivelser inden for spanske undervisningsmaterialer i løbet af kursusdagene.
Priser
Hele kurset med overnatning i enkeltværelse: kr. 4350, - kr.
Hele kurset med overnatning i dobbeltværelse: kr. 3750, - kr.
Hele kurset uden overnatning: kr. 3250, - kr.
Kun torsdag uden overnatning 26. november: 2250, - kr.
Kun fredag uden overnatning 27. november: 1450, - kr.
Hvis man ikke er medlem af foreningen, lægges der 600, - kr. til ovenstående priser
Der er 130 enkeltværelser og 10 dobbeltværelser. Hvis man ønsker dobbeltværelse, skal begge anføre i tilmeldingen, hvem man ønsker at dele værelse med. Der er gratis parkering ved/på Comwell Middelfart.
Tilmeldingsfrist 31. august 2026 på www.spansklærerforeningen.dk
Kontakt cursos@spansklærerforeningen.dk for spørgsmål ang. tilmelding, værelser, forplejning etc.